Rubæk har leveret og installeret en række store stationære dobbelte komprimatoranlæg til DSV Solution A/S i DK. Vi stod for alt projektarbejde og installering. Anlæggene er fordelt på 3 DSV lokationer og inkluderer også en større mængde mobilkomprimatorer med special rampelift samt en række stationære lifte til kip af 660 og 1100 L containere. Løsningerne sikrer kunden en optimal kildesortering og komprimering af mange forskellige affaldsfraktioner.
De stationære dobbelte komprimatoranlæg anvendes til plastfolie og pap. Det 14 meter høje tragtsystem er en stærk, selvbærende konstruktion, som muliggør en indendørs affaldshåndtering fra lagerhallernes øvre etagedæk, på en sikker og praktisk måde.
Rubæk har været ansvarlig for både rådgivning, projektarbejde og installation. DSV er en førende global leverandør af transport- og logistikydelser og har
en stærk lokal tilstedeværelse i Danmark med cirka 3.000 medarbejdere samt flere hubs og lagre.

