Rubæk har stået for en af de største leverancer af affaldsbeholdere i Halsnæs Kommunes historie i forbindelse med overgangen til en ny affaldsordning med øget affaldssortering. Projektet omfattede levering og udrulning af 72.000 affaldsbeholdere samt 20.000 miljøboxe til farligt affald og 20.000 biospande til borgere i hele kommunen
Opgaven krævede omfattende planlægning og koordinering, da leverancen blev gennemført samtidig med den daglige affaldsindsamling og implementeringen af nye ruter og renovationsløsninger. Beholderne blev samlet og klargjort på Hundested Havn, hvorefter de blev distribueret til husstande i hele Halsnæs Kommune.
Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med Halsnæs Forsyning og var en vigtig del af kommunens overgang til mere bæredygtig affaldshåndtering.
Efter implementeringen blev de tidligere beholdere indsamlet med fokus på genanvendelse af materialerne, så både plast, gummi og metal kunne genbruges i nye produkter
Her ses video med de 72.000 beholdere, der er på vej ud i kommunen: https://vimeo.com/831465024

